Bell Sihr WAHO modtager 2013

Bell Sihr er født i 2007 og er avlet af Bell Arabians på Fyn. Han er en utrolig smuk og typefuld vallak med en god kompakt krop og 3 super gangarter med masser af power. Han er fantastisk lærenem og har en skøn gnist når han arbejder.
Han er efter den velkendte WH Justice og ud af Bell Alima (Halim Witez X Bell Mimika).
Kirk Arabians købte Bell Sihr i 2011 hvor han blev redet til. Han viste sig hurtigt at være en spændende dressurhest!
I 2013 vandt han Classic Super Cup'en til EM på Vilhelmsborg. hvor de bl.a. vandt FEI ICP dressurklassen med 67,439 %.
Også i 2013 startede Signe og Sihr bl.a. en LA2 til 71,034 % og en LA4 til 67,279 %.
I 2014 har de debuteret i MB0, og SIhr viser sig lovende.

Vi er meget begejstrede for Sihrs udvikling og er sikker på at han nok skal klare sig rigtig godt i fremtiden.