Interview med Alexandra Ege Siana
Alexandra har været tilknyttet bestyrelsen først som suppleant i 2024 og siden fra 2025 som medlem. Her fortæller hun om sin baggrund og hvorfor hun har valgt at være mere aktivt med i foreningen.
1. Kan du fortælle lidt om din baggrund – og hvordan din interesse for den arabiske hest begyndte?
Jeg har haft hest, siden jeg var syv år gammel. Min første pony var halvt Welsh Mountain og halvt araber, så jeg har fra starten været vant til et ekstra gear. Min næste pony var en ren ox’er, som var nytilredet. Jeg stod i stald hos min kusine, som selv avlede fuldblodsarabere.
Jeg troede egentlig, at jeg skulle have en almindelig sportspony, men min far havde andre planer. Han hentede Tryszot, som endte med at være en helt fantastisk pony. Jeg lærte blandt andet at lave passage og piruetter på ham – kun med cordeo. Det var her, jeg for alvor fik øjnene op for det helt særlige bånd, der kan opstå mellem menneske og denne fantastiske race.
Én araber blev til flere gennem årene, og i dag – næsten 30 år senere – har min kæreste og jeg ni avlsdyr på vores landsted.
Derudover er jeg uddannet veterinærsygeplejerske med speciale i hest. Efterfølgende arbejdede jeg i lidt over et år på et internationalt anerkendt træningscenter i Belgien, hvorefter jeg blev selvstændig med showtræningsstald i Danmark. I dag er det en hobbyvirksomhed ved siden af mit arbejde som laborant.
2. Kan du huske din første særlige oplevelse med en araberhest, som gjorde indtryk på dig?
Ja, det kan jeg nok godt. Jeg tror især, det var oplevelsen med min første araber, Tryszot, hvor vi galoperede over en mark med kun en snor om halsen. Den frihed og tillid sammen med dette dyr glemmer jeg aldrig.
Der har selvfølgelig været mange store oplevelser sidenhen, men den står stadig meget klart for mig.
3. Hvordan fylder hestene i dit liv i dag – både praktisk og følelsesmæssigt?
For mig er det stadig en livsstil – præcis som dengang jeg levede af showtræning. Jeg tror næsten, det kan sammenlignes med at være landmand. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv, hvis jeg en dag stod op uden at skulle over og fodre heste.
Jeg springer og rider dressur på en af vores hingste, men derudover fylder avlen mest i hverdagen. Vi får mellem ét og tre føl om året og deltager i shows med både vores egne heste og enkelte kunders.
4. Hvad fik dig til at stille op til bestyrelsen, og hvad betyder det for dig at være en del af arbejdet i Dansk Selskab for Arabisk Hesteavl (DSAH)?
Jeg startede som suppleant, dengang en ny bestyrelse trådte til efter, at vi mistede vores daværende formand. Lidt efter lidt fik jeg blod på tanden for at gøre en forskel – både for foreningen og for medlemmerne.
Med tiden voksede ønsket om at kunne bidrage med mine erfaringer og være med til at udvikle foreningen, så den igen kunne vokse og blive endnu mere social og samlende.
5. Hvad oplever du, at du især kan bidrage med i bestyrelsen – både fagligt og menneskeligt?
Både fagligt og menneskeligt lægger jeg vægt på den erfaring, jeg har med show, ridning og avl – samt min baggrund som veterinærsygeplejerske.
Jeg håber især at kunne bidrage med inspiration og hjælpe med at samle folk omkring vores fælles passion for den arabiske hest. Uanset om interessen er show, ridning eller avl, synes jeg, det er vigtigt, at der er plads til alle.
6. Hvis du ser nogle år frem, hvad håber du så at have været med til at skabe – både for dig selv og for arbejdet i DSAH?
Jeg håber at være med til at skabe et stærkt forum for medlemmerne, hvor der er plads til både det sociale og til vidensdeling gennem forskellige arrangementer.
Samtidig håber jeg, at det kan være med til at udbrede interessen for denne skønne race endnu mere – og skabe et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne, både store og små.
