Interview med Mia Hvid-Wraae

Hvordan og hvornår kom du ind i araberhestens verden?

Det var måske nok lidt et tilfælde at jeg lige havnede ved araberen da jeg købte egen ejendom og genoptog hesteinteressen. Hver gang jeg kiggede efter heste endte jeg med at kigge på annoncer for ox og da jeg tænkte jeg skulle ride i naturen og kunne tænke mig at prøve distance blev det valget. Dengang var araberne betragteligt dyrere end de er i dag så jeg endte med at købe et ufødt føl og fik hoppen hjem til mig at stå mens jeg ventede. I april 2004 blev hun født og så var jeg endeligt solgt til araberen. Jeg havde føllet i mange år – men jeg blev så bidt af det med føl og ungheste at jeg satte hende i fol, så jeg kom aldrig til at ride på hende.

Hvad er dit største minde/oplevelse?

Der er nok 2 minder der står rigtig meget ud.

Det ene var da mit første hjemmeavlede føl fra 2006 som åring blev klassevinder ud af 10 heste og senere samme weekend National Jr. Champion. Det var så stor en oplevelse og beseglede nok også min passion for show.

Den anden oplevelse var at stå som klassevinder i Abu Dhabi med Lissar i 2020 – endda på min fødselsdag. Det var virkelig en stor oplevelse at prøve.

Hvad ville du ønske du havde vidst fra starten?

Åhr… Det er et svært spørgsmål. Måske at antal af heste ikke er proportionalt med lykke. Jeg havde en overgang voldsomt mange heste, men jeg er faktisk blevet mere glad efter jeg har skilt mig af med mere end halvdelen. Lidt men godt – hvilket er en svær balance som avler.

Har der været et tidspunkt hvor du har opdaget at noget du havde troet på stålfast måtte omtænkes og vil du fortælle om din oplevelse?

Njaa… Jeg blev fra starten fanget af de polske linjer og det ér der mit hjerte banker. Men jeg har været nødt til at gå andre veje end med polsk blod i mine hingstevalg da jeg ikke syntes de har kunnet få min avl fremad. I en periode kiggede jeg kun efter top-shophingste, men det er jeg gået væk fra igen og kigger nu mere i retning af mit avlsmål om smukke funktionelle heste.

Bedste råd du selv har fået og hvilket råd vil du selv give videre?

Gunnar Husted sagde til mig i mit første eller andet år; Mia, en god hest koster det samme at holde som en dårlig hest – så lav nu en fornuftig investering frem for at køb for billigt. Det

syntes jeg var et vældig godt råd som jeg gerne vil give videre. Gå med kvalitet frem for pris eller kvantitet.

Hvad har været/er dine avlsmål?

Jeg blev fra starten af fanget af de polske linjer. Især deres hoppestammer. For mig er de polske heste det bedste bud på en hest efter standarden – alsidig, smuk, store øjne (som efterhånden er en alvorlig mangelvare), god velansat hals, stærke kroppe og gode ben med bevægelser der får fuglene til at synge. Desuden er de brugstestet både i forhold til udholdenhed, mod og temperament. For mig har de hele pakken og mit hjerte ligger ubetinget dér. En araber skal være overall smuk, have store mørke øjne og kunne bevæge sig.

Hvem er din største inspiration indenfor hesteverdenen?

Jeg er gået fra at følge med hos de store udenlandske stutterier (mellemøsten) til at være mere optaget af hvad der foregår hos små europæiske avlere. Der er mange gode små stutterier både herhjemme og ude i verden som man kan lade sig inspirere af. Ingen nævnt, ingen glemt.

Har du en drøm du stadig går efter?

Jeg har i en periode været meget fokuseret på show og showheste, men jeg er vendt tilbage til mit udgangspunkt om gode funktionelle smukke heste. Hele pakken. Det er mit avlsmål.