Nyhedsbrev marts 2025
Kære medlemmer
Det er blevet marts, og de første forårstoner melder deres ankomst med små spirer i haven og
tocifrede temperaturer. Det er nu de første føl begynder at melde deres ankomst – et af årets
højdepunkter for vores avlere. Nogen får deres første føl i år, og selv om det er noget helt
særligt, holder det aldrig op med at være en stor oplevelse og et stort øjeblik at tage imod små
nye liv.
Foråret er også tiden hvor der skal vælges nye hingste til følårgang 2026, og her kan jeg
opfordre til at kigge på vores hingsteliste på hjemmesiden hvor der er god inspiration at hente.
Det er også her i foråret, at sommerens arrangementer planlægges, og her har vi fra DSAH en
ændring omkring vores årlige show, hvilket vi også skrev om sidste gang. Vi fik tildelt samme
weekend som et andet af de store europæiske shows, hvilket gjorde at vi var nødt til at
gentænke vores muligheder. Vi har derfor valgt at aflyse det internationale show i år, og flytte
det nationale show til august så det ligger sammen med AIW Cuppen i Ikast d. 9 og 10 august.
Det giver mulighed for lidt ekstra tid til at pudse jeres smukke heste af og gøre klar til en dejlig
weekend i Ikast hvad enten du har lyst til at ride eller showe, eller måske begge dele.
Hvis du aldrig har prøvet at klargøre eller showe en hest er du velkommen til at tage fat i en af
os fra bestyrelsen, eller prøve at række ud til en af de mere erfarne araberejere og høre om de
har mulighed for at hjælpe dig i gang.
Det er også nu at flere af landets dyrskuer begynder at gøre reklame for sig selv. Landets
største dyrskue, Roskilde, har allerede åbnet for tilmeldinger, og Det fynske Dyrskue, som er
åbent for hele landet, åbner i næste måned. Det plejer at være rigtig hyggelige weekender, og
er oplagte muligheder for at gøre noget andet med jeres arabere end show og stævner. Der
f
indes mange mindre dyrskuer derude, og vi vil gerne opfordre til at deltage og få vist vores
dejlige race frem.
Vi vil gerne forsøge os med en kalenderfunktion i år, så både vi medlemmer og andre med
interesse for vores heste, kan se hvor vores heste vises frem og komme ud og se dem på nært
hold.
Jeg vil derfor gerne opfordre til at i melder ind til Maise eller jeg, om deltagelse i arrangementer
som fx dyrskue eller større ridearangementer af mere international karakter, eller ved større
mesterskaber. Desuden vil vi rigtig gerne promovere vores heste der deltager i arrangementer i
udlandet så meld gerne resultater ind til mig, så kommer det med i et nyhedsbrev.
Mia Hvid-Wraa